Sitemap
Kontakt
Forside

Kinesiotaping

Tapen til lindring og udbedring af muskelspændinger
Kinesiotaping er en behandlingsform, der er udviklet af den japanske kiropraktor og kinesiolog, Kenzo Kaze, i 1970´erne.
Med udgangspunkt i tesen om, at bevægelse og et bevægeligt legemsapparat er vigtigt for at bevare et sundt helbred, udviklede Kenzo Kaze en elastisk tape til at understøtte musklerne uden dog at hæmme bevægelsesfriheden. Ved at behandle skadede eller overbelastede muskler med denne metode, øger man kroppens mulighed for et hurtigere helbredelsesforløb.

Ud over Japan har kinesiotaping i mange år været en kendt behandlingsform i USA, Canada, Australien og i flere europæiske lande.

Hvordan virker kinesiotaping?
Tapen har i hovedtræk følgende virkninger:

  • Virker smertestillende
  • Forbedrer blod- og lymfecirkulationen, idet tapen afhjælper væske eller blødning i vævet under huden, når musklen bevæges, og fremmer dermed helingsprocessen ved muskel- og ledskader
  • Forbedrer muskelfunktionen, fx ved at udbedre en abnorm muskelspænding, eller hjælper med at styrke svækkede muskler
  • Stabiliserer og korrigerer led, der fx er forvredet ifm. en sportsskade.
  • Virker præventivt mod fx sportsskader ved at støtte muskler og led både under og efter træning
  • Kan bruges overalt på kroppen

For at opnå optimal virkning, er det vigtigt at påsætte tapen korrekt.
Hvis man påsætter tapen fra en muskels udspring, hjælpes musklen med at trække sig sammen. Hvis tapen påsættes fra en muskels tilhæftning, har det en udspændende effekt.
Påsættes tapen derimod over en udspændt muskel (fx nakkemusklerne når hovedet bøjes fremover), dannes der nogle små bølger, når hovedet rettes op. Dette er med til at løfte det yderste hudlag, så kroppen kan igangsætte sin helingsproces.

Tapen er en elastisk, selvklæbende tape, der tillader fuld bevægelsesfrihed, og som tillader huden at ånde. Tapen er vandafvisende og kan således anvendes i brusebad eller i vand. Sædvanligvis vil tapen kunne sidde/holde i ca. 5 dage.

Spot-it - massage on location
Matrosvænget 19|7000 Fredericia|tlf. 20 65 94 81|spotitmassage@gmail.com|spotit-massage.dk
Websitet er udviklet til Firefox 3.6 og Internet Explorer 8.0 eller nyere versioner.
webdesign: http://us-design.dk
Besøg US Designs hjemmeside